Søg
  • Anne Kathrine Carlsen

IFH - Dag 4, DM-kvalifikation i T.1

"You will never experience personal growth, if you fear taking chances..."


I går (Fredag) gik jeg i sekreteriatet og spurgte om der var plads i T.1 udtagelsen. Jeg havde en overbevisning om, at Depill var meget i tölt end jeg havde fået vist i vores V.1 udtagelse i torsdags. For lang tid siden lagde jeg tölt-klasserne på hylden, da dette langt fra er vores stærke side og jeg valgte dengang at fokus på gangartsklasserne. Jeg havde alligevel en lyst til at ride T.1 udtagelsen, fordi jeg nu alligvel havde ham i Herning og lysten til at give det et forsøg var der. Sent om aftnen ringede de fra sekreteriatet, at der nu var en framelding og jeg kunne få lov til at starte T.1 udtagelsen, men som den aller første i klassen. Jeg takkede ja og først der ramte tanken om, at vi ikke har redet denne i klasse i flere år og ikke har trænet øgninger i lang tid.


Lørdag morgen kl. 5 ringede vækkeuret første gang og vi sprang ud af sengen. Liva og jeg kørte til Herning for at fodre, så de fik deres mad i god tid inden udtagelsen. Vi begyndte så småt at sadle op ved 7 tiden og trak i collectingring. Depill er ikke typen, som skal varmes op i evigheder og han er slet ikke vant til at blive vækket kl 6 om morgnen. Derfor reducerede jeg min opvarmning til et minimum.


Lørdag morgen, klokken 07:30 sharp bliver jeg kaldt ind på banen til at åbne ballet i EQUES T.1. Depill er med hele vejen på banen og følger med mig, mit sæde og mine signaler til det yderste. Vores første øgning var knap så markeret som FEIF's guidelines ønskede, men nummer to var jeg meget tilfreds med. Da vi nåede kortsiden fik Depill signal til hurtig tölt og afsted han gik. Jeg kunne ikke lade være med at smile fra øre til øre, som vi med klokkeklar takt bevægede os rundt på banen. Jeg nikker af, tager op i skridt og begynder at skridte mod udgangen. Da jeg når midten af langsiden titter de første tal frem og til min store forbavselse stod der 6,2 på den første jeg fik øje på. Depill og jeg har aldrig redet over 6,00 i en T.1 så dette var klart en følelse jeg vil huske. Vores total lyder på 6,20, hvilket er nok til en kvalifikation til danmarksmesterskaberne i sport.


En stor tak skal lyde til mor, far og Liljan, som stod tidligt op for at se vores "spontane" ridt. En speciel tak skal lyde til Liva, for alt den hjælp og støtte du giver <3

I morgen (søndag) skal vi se finalerne og kører hestene hjem om eftermiddagen. I næste uge trænger de til en pause, så de kan sunde sig lidt over alle de nye indtryk.

#icelandichorse #islænder #islandskhest #islandshest #islandpferd #horse #horsesoficeland #tölt #fourgait #trot #walk #canter #fasttölt #pferd #isländer #riding #pace #equestrian

1 visning0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Ny hjemmeside

Så er den nye hjemmeside, der er tilknyttet stald fiflholt endelig oppe!