Søg
  • Anne Kathrine Carlsen

IHF - Dag 2.1 - F.2 udtagelse overstået

Vores udtagelse i F.2 er nu udført og jeg er stået af Vinur med blandede følelser. Allerede i går (onsdag) mærkede vi en tænding hos Vinur, som vi ikke har oplevet før hos ham. Normalt er han altid nede på jorden og afslappet i al omgang, men både i går og i dag var anderledes. Vores opvarmning gik okay, men i collectingring blev han mere og mere skræmt. Jeg følte ikke at han var med mig og jeg blev selv nervøs ved situationen, som jo selvfølgelig flyver lige ned i ham. Vores program var usikkert og rodet; Tölten var lidt spændt men ellers jævn, han sprang op i galop i traven, skridten var god, galop var også god men pas.... Ingen paskarakter til os i denne omgang. Selvom jeg skulle ride først ifølge min båndfarve, endte det med at jeg skulle ride pas til sidst. Vinur brød sig ikke om publikum eller klappen og uheldigvis havde hesten før os en kanon god pas som udløste klap og jubel fra publikum. Allerede inden vi blev kaldt frem var han altså utilpas. Vores første paslægning kiksede, men da vi havde vores 2. gennemløb fik jeg ham lagt og til min held havde publikum forstået at de skulle være stille under pas... Troede jeg... Midt på langsiden bryder publikum ud i klap og jubel og Vinur springer op i krydsgalop.


Alt i alt, så var jeg glad for at Vinur blev hos mig under vores ridt. Han var bange, utilpas og synes at det her Icehorse Festival var en rigtig dum og træls idé. Jeg glæder mig til at udvikle mig og mine pas-kunstskaber henover sæsonen og til at se hvor det fører hen!

#icelandichorse #islænder #islandskhest #islandshest #islandpferd #horse #horsesoficeland #tölt #fourgait #trot #walk #canter #fasttölt #pferd #isländer #riding #pace #equestrian

0 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Ny hjemmeside

Så er den nye hjemmeside, der er tilknyttet stald fiflholt endelig oppe!