Søg
  • Anne Kathrine Carlsen

Ny mesterskabstitel til CV'et!

Tit og ofte går jeg og diskuterer med mig selv, om Depill overhovedet er "god nok" til at konkurrer på lige fod med de andre ekvipager i mine discipliner. I dag har han bevist at han er!


Depill var totalt game på A-finalen! - Også selvom han var træt efter udtagelsen tidligere i dag!

I collectingring var der en del forvirring med farverne, da nogle ryttere havde to heste med og derfor trak starttidspunktet lidt ud. Derfor nåede stævneudvalget ikke at lave banepleje efter GDC A-finalen, hvor den ene langside var godt gennempløjet af små friske børneryttere!

Depill og jeg red ind sidst med den røde båndfarve og dermed åbnede vi for finalen! Efter langsom tölt lå vi utrolig stærkt i feltet, med et snit på 8,300!

Under karaktergivningen begyndte det endnu en gang at stå ned i stænger og banen led under dette. Aldrig i min karriere som konkurrencerytter har jeg redet i så nederen et vejr som dette. Den stakkels bane kæmpede for at holde vandet ude, men måtte til sidst give efter og blev oversvømmet. Jeg lurede dog at de inderste 30cm af banen virkede tørre, så her placerede jeg mig resten af finalen. Igen dukkede frygten for et styrt op og jeg trak derfor håndbremsen igen i de to efterfølgende opgavedele.


Dette gjorde dog ikke spor, Depill og jeg fik gode karakterer med bl.a. 8,6 for form under rytter og 8,5 for vilje og sind! Dette gav og et slutresultat på 8,367 og dermed også førstepladsen!


Det er godt nok længe siden, at mit navn er blevet kaldt sidst op til en præmieoverrækkelse og jeg tudebrølede da jeg kom ud fra banen. Verdens bedste Depill er back on track og jeg kan ikke vente med at se hvad den kommende sæson bringer os, nu hvor vi kan tilføje en mesterskabstitel mere til vores CV! <3


2 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Ny hjemmeside

Så er den nye hjemmeside, der er tilknyttet stald fiflholt endelig oppe!