

Fremstilling til kåring
✨👉🏼Går du med drømme om at få kåret din hest?
✨👉🏼Vil du gerne investere i at få udviklet din hests fulde potentiale og se hvad den kan blive til?
✨👉🏼 Vil du gerne have kåret din hest, uden at gå på kompromis med den ridehest du får hjem til dig selv bagefter? Hvor den træning der ligger forud for kåringen UDELUKKENDE opbygger den gode ridetur til dig selv som ejer?
- Kan du svare ja til bare ét af de ovenstående, så kan du læse her hvad vi tilbyder
I den kommende sæson udbyder jeg et begrænset antal pladser til træning, klargøring og fremvisning til kåring. Datoerne for danske er offentliggjort og du kan derfor nu planlægge dit forløb sammen med din hest.
Hos mig vil jeg gerne nedbryde myten om, at en kåret hest ikke er en god ridehest bagefter. Alt træning ved mig foregår på hestens præmisser og i et niveau og tempo som passer til hesten og dens aktuelle uddannelsesniveau. Jeg anvender evidensbaseret træningsmetoder fra FEIF med fokus på hestens biomekanik, korrekt træning og brug af hestens krop i alle henseender uanset hvad du bruger din hest til. Jeg vægter en sund hest, som trives i det daglige miljø og i træningen.
👉🏼 Jeg tror på, at hvis din hest er korrekt forberedt til opgaven, kommer karakterne til at spejle sig i dens præsentation og jeg lægger jeg STOR vægt på, at den hest du får hjem er en hest som du kan få de fedeste rideture på hver eneste dag efter kåringen.
Hvorfor skal du vælge mig som træner?
I 2021 stiftede jeg bekendtskab med kåringssystemet da jeg fremviste min egen hoppe, som gik direkte i første klasse. Det gav blod på tanden og jeg har siden fremvist mange flere af mine egne heste for at blive dygtigere og få en dybere forståelse for systemet og de guidelines som ligger bag karakterene.
I 2021 og 2022 blev jeg nomineret af Dansk islandshesteforening, som årets unge kåringsrytter. Nomineringen har jeg fået på baggrund af de bedømmelser, som mine fremviste heste har fået i kåringssæsonen 2021 og 2022. En nominering som jeg er meget stolt og beæret over at få.Året efter - i 2023 - modtog jeg prisen som årets unge kåringsrytter i Dansk Islandshesteforening og fik den tildelt igen i 2024. I 2025 faldt jeg desværre for aldersgrænsen til at være "ung" kåringsrytter.
Jeg har siden 2013 arbejdet med heste hvor jeg har været fast ansat hos professionelle beridere og nogle af Danmarks mest højtprofilerede stutterier. Derudover har jeg tilbragt 3 år på Auðsholtshjáleiga (Island) hvor jeg har lært utrolig meget om avl, kåringer og fremvisning af heste.
Du skal vælge mig, fordi jeg altid giver mit ypperste og bruger alle timer som det kræver, for at få hesten til at fremstå fra sin absolut bedste side på fremvisningsdagen. Jeg træner alt med hesten hjemmefra - uanset om det er bygningsbedømelse eller fuldkåring. Jeg ønsker at hesten er forberedt og vant til processen, så den kender til opgaven.
Som ejer er du i tæt kontakt med mig under hele forløbet, hvor du bliver holdt opdateret om træningsplanen og processen omkring din hest. Du kan komme forbi løbende til fremvisning og ellers sender jeg video/billeder til dig.
Jeg hjælper med at få styr på DNA, sundhedstjek, beslag og med kørsel til/fra kåringspladsen.
I stalden har jeg kun få heste i træning af gangen og du er derfor sikret at din hest får min fulde opmærksomhed hver eneste dag. Efter et forløb bliver du klædt godt på til at fortsætte træningen på egen hånd med undervisning, som også kan foregå løbende.
Hos mig er du garanteret, at din hest bliver trænet i det rigtige tempo, uden at springe over det elementære i uddannelsen som danner grundlaget for din rideoplevelse efter hesten er blevet fremvist til kåring. Mit mål er, foruden en god og flot præsenteret hest til kåring, at DU får en kanon ridehest med hjem, som du kan tilbringe mange gode timer i sadlen med.
HVAD KOSTER SÅDAN NOGET?
Hos mig betaler du for træningen op til kåringen. Derudover skal du påregne udgifter til dyrlæge (tænder+vac.) og til beslagsmed. Der kommer også tilmelding til kåring gennem sporti.
Du kan selv medbringe foder til din hest, det kan også tilkøbes her.
Fremvisning af mig på dagen er gratis,
Skal du have kåret din hest i 2026? Så skal du i gang med planlægning nu!
Jeg er spændt på den kommende kåringssæson og glæder mig til at fremstille flere heste i 2026
Så uanset om du ønsker en bygningsfremstilling eller fuldkåring, tøv ikke med at kontakte mig for en snak om din hest
Fremviste heste





















